Området

Området


Beliggende midt i populær feriedestination

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet, og er en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter, gode shoppingmuligheder samt forskellige restauranter og caféer.


Havet, fjorde og vandland

Lejligheden ligger kun 350 meter fra det brusende Vesterhav og den smukke sandstrand.

Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande.


Vesthavet er et sikkert hit for hele familien, året rundt. Nyd den fantastiske beliggenhed, den brede og kilometerlange sandstrand, de kuperede klitter og de brusende bølger. Især på en varm sommerdag er det det helt rigtige sted at være. 


I Søndervig kan man også besøge Danland med mulighed for masser af sportsaktiviteter, og Lalandia Søndervig, der er et af Nordeuropas største vandlande.


Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.


Nyd roen, friskbagt brød og en softice

Det lokale bageri kan også nås på en kort morgentur. Her kan I afhente lækkert, friskbagt brød hver morgen. Om aftenen kan I tage en lille tur gennem byen, købe en lækker softice med på vejen og gå tilbage til huset over stranden med solnedgangen i horisonten.


Spændende butikker og restauranter

Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Desuden ligger Søndervig midt mellem den charmerende gamle købstad Ringkøbing med bl.a. det flotte brostensbelagte torv og midtby, og den moderne fiskeriby Hvide Sande, som begge byder på et væld af spændende butikker og restauranter.


Oplevelse og udflugtsmål

 

Muligheder for at være aktiv

Nyder du at være aktiv i din ferie, er der masser af muligheder for både vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

 

Hundeskove i nærheden

Der er flere hundeskove i område, bl.a. hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.